Bæredygtig forbrug

Alt for mange varer i de danske butikker er i dag produceret med en alt for stor miljømæssig og social belastning. Eksempler herpå er frugt produceret med brug af miljøskadelige sprøjtegifte, gensplejsede afgrøder, der truer naturens økosystemer og tøj farvet med sundhedsskadelige kemikalier og syet af underbetalte børnearbejdere. På længere sigt er forbruget, som vi kender det i dag, næppe hverken miljømæssigt eller socialt bæredygtigt.

Imidlertid har forbrugerne i de senere år, med indførelsen af økologiske fødevarer og varer mærket med miljø- og bæredygtighedsmærker, for første gang fået reel mulighed for at vælge varer, som er markant mere bæredygtige end konventionelle varer. Ved at vælge disse varer er forbrugerne direkte med til at påvirke vareproduktionen i en mere positiv og bæredygtig retning. Den enkelte forbruger har med disse redskaber fået mulighed for gøre en forskel. Succesen for de økologiske varer viser, at rigtig mange forbrugere allerede nu er parat til at træffe et mere bæredygtigt valg i butikkerne, selv om de skal betale en merpris. Hvis endnu flere forbrugere begynder at vælge mere bæredygtigt, vil det for alvor få en positiv indvirkning på de miljømæssige og sociale problemer, verden står over for.

Nedenfor gennemgås de mærker, som giver forbrugerne en reel mulighed for at handle mere bæredygtigt. 

Økologimærkerne Ø-mærket og EUs økologimærke

Der er store miljøfordele ved økologi, de vigtigste er: Gensplejsning og kunstgødning er ikke tilladt, og der må kun anvendes ganske få bekæmpelsesmidler (sprøjtegifte). Langt det meste af foderet skal være økologisk, og det må heller ikke indeholde kødbenmel.
I Danmark er der to statsanerkendte mærker: Ø-mærket og EU’s Økologimærke, for hvilke reglerne i praksis er de samme. Da Ø-mærket er et dansk kontrolmærke, kan det kun bruges på varer, der pakkes i Danmark, mens økologiske varer fra andre EU-lande kan bruge EU’s økologimærke.

EU’s økologimærke
Mærket omfatter vegetabilske, økologiske fødevarer. Under hele produktionen fører EU kontrol med de produkter, der bærer EU’s mærke 

Det danske økologimærke – statens økologimærke.
Statens økologimærke er statskontrolleret. Fødevaredirektoratet varetager administrationen og kontrollen. Mærket kan sættes på landbrugsvarer, der er produceret efter EU's regler eller de danske regler for økologisk jordbrugsproduktion. Varer fra udlandet, der er pakket og kontrolleret i Danmark, kan få det danske økologimærke.

Økologiske varer overholder bl.a. følgende krav:

Læs mere om Økologi på: www.ecofoods.dk

Miljømærkerne Svanen og Blomsten

Blomsten er EU’s miljømærke, og Svanen er det nordiske miljømærke. Miljømærkerne findes på en række dagligvarer og forbrugsgoder. Fødevarer, drikkevarer og medicin kan ikke mærkes med Svanen eller Blomsten.

Alle varer belaster miljøet i større eller mindre grad. Når de bliver produceret, når de bruges, eller når de ender som affald. Blomsten og Svanen viser, hvilke varer der hører til de mindst belastende for miljøet, uden at kvalitet eller funktion er forringet. Når du køber en miljømærket vare, opfordrer du samtidig producenterne til at udvikle mindre miljøbelastende varer.

Der er i dag næsten 1.300 miljømærkede varer på det danske marked. Der er flest miljømærkede produkter inden for papirvarer. Derudover findes miljømærkerne på hårde hvidevarer, batterier, rengørings- og vaskemidler, maling, tøj, shampoo, sæbe, bygge- og boligprodukter og tryksager.

I Danmark tager Miljømærkenævnet sig af arbejdet med de to miljømærker. Her sidder repræsentanter for handel, industri, forbruger- og miljøorganisationer og myndigheder. Den daglige administration og kontrol varetages af Miljømærkesekretariatet.

Krav til varen

Det er frivilligt for producenter og importører at ansøge om miljømærkning af deres varer. Producenter eller importører, der vil have miljømærket deres varer, skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt. Kravene varierer fra produktgruppe til produktgruppe og kan f.eks. være:
- Ingen brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget
- Intet eller meget lavt indhold af tungmetaller
- Reduceret brug af farlige kemiske stoffer
- Energibesparelser
- Genanvendelse og minimering af affald

Den enkelte vare kan kun blive miljømærket, hvis den opfylder en række skrappe miljøkrav. Kravene er fastsat udfra et vugge-til-grav princip, hvor miljøbelastningerne kortlægges fra varen bliver til, til den ender som affald eller eventuelt genbruges. Kortlægningen omfatter fem faser: Anvendte råmaterialer, produktion, distribution og emballage, brug & bortskaffelse

Kravene til de miljømærkede varer revideres hvert tredje år, hvilket er med til at sikre, at varerne fortsat udvikles i en miljørigtig retning.

Miljømærkesekretariatets hjemmeside: www.ecolabel.dk

Max Havelaar

Max Havelaar er et internationalt handelsmærke for importører af kaffe, te, bananer, kakao og sukker. For at anvende mærket skal importører overholde en række krav. Informationen og kontrollen af produkter, der sælges i Danmark, varetages af Max Havelaar Fonden.

Fonden blev stiftet i 1994 af WWF- Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp, Arbejderbevægelsens Internationale Forum, U-landsimporten, Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke.

Mærket fungerer sådan, at en række selvstændige bønder danner en andelsforening, sådan at de kan levere de mængder, der kræves for eksempelvis at sende en skibscontainer. Importøren skal betale bønderne en garanteret mindstepris, der ligger over verdensmarkedsprisen. En del af bøndernes løn går til andelsforeningen, og her skal de i fællesskab demokratisk beslutte, hvordan overskuddet skal anvendes.

Det kan være alt fra en skole til udvikling af dyrkningsmetoder. Et Max Havelaar-mærket produkt er ikke nødvendigvis dyrket økologisk; der arbejdes først og fremmest med hensyn til mennesker, men hensynet til miljøet er med i ordningen. Det er et krav til bønderne, at de begynder at arbejde på en miljøforbedring. Der arbejdes blandt andet på oplysning om anvendelse af kompost fremfor kunstgødning. Ordningen sikrer ekstra bonus for økologisk producerede varer, hvilket er med til at skubbe tingene i en miljømæssig rigtig retning.

Max Havelaar fondens hjemmeside: www.maxhavelaar.dk


Opdateret: 28.10.2002